yad be'yad

endelig - ferie! ulpan er afsluttet og foran mig ligger 6 ugers ferie, inden universitetsundervisningen starter. lejligheden er efterhånden pænt møbleret, og vi kan slappe af. i torsdags var shani og jeg på vestbreden for, sammen med en gruppe israelere, palæstinensere og europæere, at underholde nogle polioramte, palæstinensiske børn. det var en dejlig oplevelse. ikke blot det at kunne glæde nogle syge børn, men også at se israelere og palæstinensere sammen som venner. gruppen bag mødet hedder "yad be'yad" (hånd i hånd), og mødes en gang om måneden til diverse møder og aktiviteter. turen frem og tilbage var i sig selv en oplevelse. man kunne forestille sig at transportnettet her er usammenhængende og upålideligt. tværtimod bliver jeg hver gang overrasket over effektiviteten og serviceniveauet. busserne kører hverken om natten eller på shabbat, og et konkurrerende firma står derfor udelukkende for transporten i disse tidsrum. til hverdag supplerer disse shirut’er de almindelige busser, og er i det hele taget meget mere behagelige og servicemindede. For at tage en shirut behøver man f. eks. ikke stå ved et stoppested, blot vinke den ind til siden, og man kan blive sat af hvor som helst på ruten. der er altså langt til de sure, danske chauffører, som ligegyldigt kigger på en gennem de lukkede døre, mens man er ved at hoste sine rygerlunger op efter blot 20 meters løb. folk her er generelt mere snaksaglige og venlige end nordpå. du skal ikke opholde dig længe på samme sted, før du har chancen for en god historie – eller pågående tilbud! til gengæld går alting lidt langsommere her. det er ikke så underligt at komme en halv time for sent, og tit er man ude for at en aftale bliver rykket flere timer med blot 5 minutters varsel. i starten var det noget vi stressede meget over, Shani og jeg. de flyttemænd, håndværkere, internetinstallatører o.a. vi skulle koordinere, dukkede gang på gang ikke op (danske håndværkere er vand ifht. de israelske). vi var dybt fortvivlede og beklagede os til alle. løsningen: take it easy, manjana. snart får jeg besøg af mor og mormor, og jeg glæder mig sådan til at vise dem rundt i min by. mit tel aviv.

praktisk

hvordan er livet i tel aviv? jeg ser efterhånden ikke forskellene fra livet i københavn, men de er her helt bestemt når jeg tænker efter. der er f.eks. sikkerhedsspørgsmålet; her er vagter overalt og ens taske tjekkes (dog meget overfladisk) utallige gange dagligt ved indgang til universitetet, cafeer, supermarkeder, banker osv. sikkerheden er synlig, og sikkert preventiv, men ikke spor grundig. forleden havde en af mine medstuderende en kniv med i skole, som han havde lånt i forbindelse med madlavning aftenen før, og ville aflevere til sin ejer. vagterne ved indgangen havde ikke opdaget den, så den var med på slæb hele dagen. no problems. en anden forskel fra dk er serviceniveauet. da lønnen på cafeer og restauranter hovedsageligt består af drikkepenge, er serviceniveauet langt højere end derhjemme. her sidder man bare på sin flade og får alt serveret. jeg har endnu ikke indtaget føde på et sted, hvor jeg skulle stå i kø ved baren. tjenerne bliver helt forvirrede, hvis man rejser sig for at spørge eller bede om noget. endnu en ting som slår mig (som alle har oplevet i syden), er venligheden og åbenheden. her kan man bede tilfældige på gaden om hjælp, og få alt den hjælp man har brug for. f.eks. stod jeg igår på gaden i udkanten af tel aviv, sammen med to, halvgamle flyttemænd som skulle flytte et køleskab for mig. pga. den sædvanlige israelske forsinkelse hang jeg på dem i 45 min. aldrig har jeg oplevet så mange spørgende blikke fra forbipasserende, der klart antydede øjblikkelig hjælp hvis det var nødvendigt. de to var nu også lidt påtrængende, men med en historie fra de varme lande og en ring på ringefingeren, klarede jeg mig. køleskabet var til min og Shani's nye lejlighed. Shani er en fantastisk sød dansk-israelsk pige, som jeg har mødt gennem en israelsk kontakt i dk. lejligheden er helt tom, så vi har begyndt et omfattende klunse-ræs. vi flytter ind d. 1. september. det bliver fantastisk at flytte fra mit dormværelse ind til byen - 2 min. fra stranden + havudsigt fra taget! efter den famøse køleskabsflytning, som endte med at tage knap 3 timer, lykkedes det mig at miste min mobil. jeg aner ikke hvordan det skete, men nu er jeg ihverttilfælde helt lost i tel aviv. internettet er min redning, og jeg befinder mig pt. i mit andet hjem (coffee to go).

OMFG

"oh my god, you're from denmark?! that's so cool!" er den kommentar jeg har fået flest gange efter at være startet på ulpan (intensiv sprogskole). vi er ca 120 studerende hvoraf 2/3 eller 3/4 er fra usa. tiden er fløjet afsted, samtidig med at der er sket så meget, at det umuligt blot kan være 2 uger siden jeg ankom midt om natten til ben gurion lufthavnen her i tel aviv. jeg bor, lige som de fleste andre på holdet, på et af universitetets 3 dormitories. det er ikke lige frem en udsøgt fornøjelse at bo side om side med kakerlakker og fnullermænd, så min boligjagt startede øjeblikkelig ved ankomst. jeg har foreløbig set på et par værelser, men det er utrolig svært at gennemskue boligmarkedet, da standarterne er nogle helt andre end hjemme i kbh. her betaler folk kassen for en lejlighed der er ved at falde sammen (i københavn ville det være ulovligt at bo i noget så faldefærdigt!), bare fordi den ligger midt i byen - og det er nu en gang der jeg gerne vil bo. jeg har tag over hovedet halvanden måned endnu, så jeg leder lidt videre. ulpan er rigtig svært. vi går i skole 5 timer om dagen, ugens 5 dage (søndag-torsdag). lektier og forberedelse tager yderligere ca 3 timer dagligt, så der er nok at se til. når vi har fri tager vi enten på studentercafe (som har wifi og en billig studentermenu, og praktisk talt er blevet vores andet hjem eftersom vores dorms ikke er det mindste hjemlige), stranden eller down town ca 20 min i bus. vi taler tilsammen omkring 20 forskellige sprog (amerikanerne taler selvfølgelig kun deres modersmål), så det er blevet til nogle vilde aftener hvor man til sidst har glemt hvor man er fra og hvilket sprog man taler. vi har det rigtig hyggeligt sammen, og jeg har aldrig før oplevet at det var så let at møde nye mennesker.
her er utrolig varmt og jeg har hurtigt vænnet mig til at man ikke er udenfor i løbet af dagen. man løber fra skygge til skygge og aircondition til aircondition, og bevæger sig først ud hen ad kl 17. solen går ned 19.30 og kl 20.30 er det bare mørkt. der er så meget her, som er anderledes end derhjemme. endnu er der ikke rigtig noget jeg savner og jeg er overrasket over hvor godt jeg har det og hvor glad jeg er. det er helt fantastisk.
peter og david skulle have været til georgien, men ændrede i sidste øjeblik planer og tog til grønland i stedet. det er jeg helt fantastisk glad for! puha, ellers havde jeg da ikke kunnet sove om natten.
nu vil jeg kommer videre med alt det praktiske som kan ordnes pr internet (har lige lavet min første netbankoverførsel fra min danske konto til min israelske - spændende om den går igennem). verden er blevet meget mindre end den var dengang jeg ikke var født, og det er jeg da meget glad for.

hvilken vej går vi?

og det blev torsdag...
jeg rejser om to dage - shit shit. jeg er hverken klar, parat eller har pakket. tilgengæld har jeg bare haft en fantastisk uge med sis og anne! lige hvad jeg havde brug for - specielt i mangel på man og man som jeg jo savner så frygteligt. i aften skal jeg spise boghvedepandekager med rosa som jeg har fået set alt for lidt... men vi har jo alle så hulens travlt. men skype er en fantastisk opfindelse og jeg har allerede sat penge på kontoen, så jeg skal nok komme til at snakke lidt med dem herhjemme.

sagde farvel til pede i eftermiddags. øv hvor er det altså trist. har heldigvis været sammen med ham de sidste 7 døgn, og en lille trøst er at jeg ikke er den eneste der savner ham som en tosse!

der er under 2 uger til jeg selv skal afsted, men det er underligt allerede at skulle tage afsked. alexander tog til israel i morges. imorgen skal jeg på ambassaden og have lavet visum. nu skal de sidste småting på plads og så er jeg måske klar.

scholarship!

yes, så er jeg bare lige den heldige kartoffel, som får et scholarship af den israelske ambassade i dk. tuition og sygesikring + 600$ om måneden i 8 måneder! wee - ingen sorger. jeg må næsten være dækket ind nu. udover scholarship'et har jeg fået et legat på 15.000,00 kr, OG jeg kan tage min su med. det kan næsten ikke blive bedre. men det gør det desværre heller ikke! finder idag ud af, at min anke over karakterklagen, ikke er nået frem til tiden (eller rettere: den er slet ikke nået frem!) - LORTE postdanmark. og hvad gør en klog kvinde så? måske er det et tegn fra guderne om, at jeg må droppe denne sag. jeg brugte bare hundrede år på at skrive, printe og sende (+ et røv-dyrt frimærke). grrr

havde verdens bedste fødselsdag igår. 12 timers venner, boller og lagkage. desværre i regnvejr, men det var så hyggeligt. nåede et par regnfri timer på taget.

tænk at jeg skal flytte fra det dejlige tag og den dejlige udsigt. det bliver godt nok underligt, at flytte "hjem". hmm...

forberedelse

for mit vedkommende er det meste er på plads.
nu gælder det alle de andre, som skal til optagelsesprøver, og slet ikke ved om, hvor og hvornår de skal starte. pede skal til samtale på st. martins på fredag - det er fantastisk spændende! jeg er sikker på at det vil gå godt.

gad vide hvor vi allesammen ender... både efter sommerferien, og i resten af livet. for hvert år der går, ser det hele meget anderledes ud - hvem havde gættet, at sis skulle gå den kreative vej, da hun læste religion? og hvem havde troet, at jeg skulle komme til at bo i tel aviv, da jeg søgte ind på arabisk.
jeg glæder mig helt fantastisk til at komme afsted. jeg håber, at vi alle - lige meget hvor i verden vi end befinder os - vil have kontakt på kryds og tværs. denne blog skal give alle et indblik i mit tel-aviv-liv. weee!